Et kig bag kulisserne hos s360 – 2016

Af Jakob Vedel Kategori: Nyheder fra s360

2016 lakker mod enden, og som jeg gjorde det for 2015, vil jeg her give et lille kig bag kulisserne med et tilbageblik på året, der gik.

2016 har været et fantastisk år for s360. Først og fremmest er vi gået fra at være 20 ansatte til i dag at være omkring 30, og i marts åbnede vi dørene til vores nye kontor i København.

Den markante vækst betyder også, at pladsen i Aarhus er blevet for trang i vores hyggelige bindingsværkshus. Derfor flytter vi til maj ned i det nybyggede Pakhusene på Aarhus Ø, hvilket vi glæder os meget til. Her får vi endnu bedre rammer for både medarbejdere og besøgende kunder, og vi får samtidig mulighed for at afholde og facilitere spændende events sammen med kunder og samarbejdspartnere. Vi glæder os til at byde jer velkommen.

pakhusene

I 2016 lavede vi ligeledes to opkøb af henholdsvis Iseek og FirstSEO. Med disse opkøb fik vi endnu mere talent ind i vores SEO-afdeling, hvor Joakim Kruse i dag er Head of SEO, og Søren Skriver er ansvarlig for vores outreach.

Vi har i årets løb deltaget i og afholdt en række seminarer og events. Et af de største var, da det meste af PPC-teamet i oktober var i London til Hero Conf, som er en af Europas største PPC konferencer.

s360 til hero conf

Frederik Hyldig fra s360 var inviteret til konferencen som taler og holdt et velbesøgt oplæg om statistiske koncepter, alle PPC specialister bør kende.

20161025_140049

Der blev også rigelig tid til networking i London, hvor jeg fik en god snak med PPC guruen Larry Kim fra Wordstream om forskellen på markederne i USA og Skandinavien. I kan læse vores fulde gennemgang af Hero Conf her.

jakob og larry kim

s360 var også inviteret til det første europæiske Premier Google Partner event, som blev afholdt i Amsterdam. Her blev vi opdateret på de nyeste tiltage fra Google og fik mulighed for at møde en masse bureauer og kollegaer fra Skandiavien og Benelux.

premier-partner

I år relancerede Google deres partnerprogram inden for AdWords, og hos s360 er vi stolte over at have fået den højeste status som officiel Premier Google Partner.

20161209_134854

Vi havde i 2016 også den store fornøjelse at være medsponsor til uddelingen af FDIH’s E-handelspris. Vi var en række medarbejdere afsted til eventet i Tivoli Congress Center og havde som vanligt en rigtig hyggelig aften.

fdih

Derudover var vi selvfølgelig til stede på FDIH’s E-handelskonference i Øksnehallen, hvor det blev til glade gensyn med eksisterende kunder og mange nye dialoger og bekendtskaber.

ehandelskonference

Vi sætter stor pris på at hygge os sammen uden for arbejdet med alt lige fra gokart til en god fredagsbar med tilhørende middag.

hygge

Vores traditionsrige sommerfest var i år en kanotur på Gudenåen med alt, hvad der hører sig til af kapløb, udfordringer og Arnbitter.

13501945_1724770051069260_632858722712254858_n

Sidst men ikke mindst holdt vi i starten af december vores årlige julefrokost på Varna Palæet i Aarhus. Her blev 2016 og vores spændende fremtidsplaner gennemgået, og så nød vi ellers en lækker middag som en forrygende afslutning på året, der gik.

julefrokost

Vi ser frem til et mindst lige så godt 2017 og ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

For flere opdateringer er I naturligvis velkomne til at følge s360 på LinkedIn og Facebook.